Præsentationsportfolio for Thomas Riis > Blog > content > Søgemaskine optimering

Søgemaskine optimering

Grundlæggende er første led i en optimering klaret, titlerne står allerede på den optimale måde.

Næste trin er at oprette sitemap og robots.txt.

Selvom meta tags ikke har den store effekt på moderne søgemaskiner opretter jeg dem alligevel for den effekt de alligevel har.

For nemt at oprette meta anvender jeg metamaten.dk (tip fra vejleder Jesper) som hurtig opretter metatags som så kan kopieres ind i header.php. Jeg har også et par sites ”jazzsiten” og ”VI” som ikke skal indexeres af robotter derfor oprettes en meta i disse.

Sitemap
Et sitemap er et xml dokument der beskriver siderne i et site og som er udformet så søgemaskiner kan læse og forstå det. Her søgte jeg efter et plugin på WordPress.org under extensions. Fandt plug-in’et „XML-Sitemap Generator for WordPress”. Ganske god applikation til formålet.

Under min søgning efter sitemap plug-in fandt jeg et andet plug-in til SEO som endnu bedre kan håndtere titlerne på siderne. Samtidig kan det monitorere 404 fejl – altså sider som ikke længere findes. Desuden lister plug-in’et en masse whitepapirs om SEO. Det hedder ”SEO Ultimate”. Det var hurtigt installeret.

Google webmaster tools / GWT
Nu kunne jeg gå ind på GWT og aktivere min side. Altså ved at tilføje en speciel meta id i header.php, som var genereret af GWT. Ganske simpelt og hurtigt.
gwt
Herefter kunne jeg uploade Sitemap’et til GWT – det blev indlæst uden fejl.

Nu var turen kommet til robots.txt som bare er et regelsæt for hvad hvilke søgemaskiner må indexere.

Jeg åbnede for alle søgemaskiner og begrænsede specifikke mapper f.eks. wp-admin o.lign.

I de her dage går jeg og holder meget øje med hvad der sker og sender mit Sitemap igen når jeg laver ændringer på mit site. Jeg søger hele tiden at eliminere 404 fejl og stramme op hvor jeg kan.

Tilmeldte sitet til Bing (MSN Search). Funktionalitet en helt identisk med den på GWT – den eneste forskel er at der skal stå en ekstra regel i robots.txt altså en sti til hvor sitemappet kan hentes fra. GWT brokker sig over linien – men jeg har skrevet den som sidste regel i robots.txt for at være sikker – men vil checke op det i de kommende dage.

Yderligere optimering
Allerede efter kort tid fik sitet jævnlige besøg af søgerobotter — desværre kunne jeg se i min 404 log (liste over sider som ikke bliver fundet) at der var nogle links som ikke virkede efter hensigten. Fejlen skyldes at jeg anvender relative links og ikke havde tænkt over at konteksten skifter alt efter om man kommer ind via tags eller kategorier. Løsningen er desværre at benytte fulde stier. Så jeg har ændret links.

Men det nytter ikke noget bare at ændre disse referencer / links for google vil jo stadig have de forkerte links i deres system. Derfor er det nødvendigt også at oprette en 303 omdirigering. Altså en regel som fast sender brugeren videre til det rigtige sted. For at kunne foretage omdirigeringer  installerede jeg et plug-in som kan håndtere omdirigeringer. På denne måde får f.eks. google besked på at referencen er ændret fremover. Her den 7. januar 2010 kom der en enkelt 404 på min log. Og der vil nok komme flere men tror nok jeg har fanget de fleste.

GWT
Jeg logger tit på og ser hvordan min side bliver placeret i søge resultater hos google. Det er ret fantastisk, at se det virker at søgemaskine optimere. Mit site ligger nu som første resultat  i visse søgninger (i skrivende stund — kan jo ændre sig). Du kan læse nærmere om hvorfor det er godt at være højt placeret i søgninger her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *