Præsentationsportfolio for Thomas Riis > Studieprojekter > 3. Semester > 3. projekt – “Typografi i det offentlige rum”

Formål med opgaven

Styrke mine designmæssige evner for at løse en grafisk opgave fra idé og koncept til færdigt produkt. Projektet har fokus på fotografi, typografi og trykte medier. Samtidig at kunne arbejde med forskellige størrelser i printmedier.

Forløbet

Vi havde mange ideer – den idé vi valgte:
Vi ville illustrere hvor vigtig typografi er for at man kan finde vej. Vi ville tage billeder ude i lufthavnen, et hospital o.lign.  Vi ville dele plakaterne op i to dele vertikalt – på den ene side skulle man se et foto af skilte fra lufthavnen uden bogstaver og måske en masse kaos (folk kan ikke finde vej). På den anden side skulle samme foto gentages men hvor skiltene havde typografi. Vi var ikke 100% sikre på at ideen ville se godt ud på en plakat men vi valgte at lave forsøget. 

Målgruppen for plakaterne skulle være typografi nørder, altså fagfolk og arkitekter. Der fik jeg så ideen typographica (synes det kunne være godt at bruge latin for at understrege målgruppen). Det var ikke noget vi talte om men det var en idé jeg valgte at arbejde videre med. De andre synes godt om ideen da de så resultatet.

Fotografering på Herlev syghus
Torsdag den 28. var vi ude på Herlev sygehus og tage billeder – rigtig god proces. I begyndelsen tog vi bare nogle billeder af skiltene men blev enige om at vi ville have nogle lidt mere specielle vinkler på for at gøre billederne spændende og dynamiske.

Fire dage for at behandle en ansøgning
Omkring lufthavns billederne tog vi kontakt til Københavns lufthavn for at få lov til at tage billeder, desværre krævede det en ansøgning og behandlingstiden er ca. 4 dage. Tro det vi fik lov – men desværre kunne vi ikke nå det – vi kunne få lov onsdag 10:30 altså dagen før vi skulle aflevere.

Efter billederne var i hus – kunne vi gå hjem hver især og arbejde videre med ideerne. Jeg prøvede ideen med opdelingen af, desværre holdt den ikke vand. Farverne var meget kraftige men alligevel var billederne kedelige. Jeg valgte derfor at holde billederne i blå nuancer via hue/satoration colorize. For at lave mere dynamic – valgte jeg at lave en slags 3D effekt ved at ligge nogle close up billeder ovenpå hovedmotivet og lave laget halvgennemsigtigt. Denne måde at håndtere billederne på kunne de andre i gruppen også godt lide så vi gik videre med den idé.

Sidste dag inden aflevering
Onsdag arbejde vi med at få det endelig resultat lavet færdigt. Der var en del diskussion om hvilke ideer vi ville integrere – og vi havde et problem med at plakaterne havde for meget hvidt. Vi lavede et forsøg med at forstørre billederne en smule trods interpolering – på den måde kunne billederne fylde hele plakaten. Vi havde lidt problemer med overskrifter og tekst på plakaten i øvrigt. Rasmus havde en god løsning, vi lagde bare et halvgennemsigtig på ca. 50mm bagved overskriften. Og ligeledes bagved datoen og stedet udstillingen skulle holdes. Men vi var ikke tilfredse med resultatet der var for meget fokus på indholdet af skiltene frem for typografien. Derfor forslog jeg at vi lagde store bogstaver over: A, B, C og D. Problemet var bare at plakaterne nemt kunne forveksles med valgplakater. Så vi ændrede bogstaverne til g, h, k, m der svarer til hospitalsafdelinger.

Print processen var som altid en problematisk på skolens printere og ting som betaling med studiekort gør processen meget mere kompliceret. Vi skulle blive færdige med A3 plakaterne også. Det skulle være nemt lige at ændre størrelserne i InDesign. Men sådan er det ikke i realiteten. Efter lidt forsøg startede jeg fra bunden og lavede disse plakater næsten fra bunden. Og lavede dem så de lignede deres storebror så godt så muligt. A3 og 100×70 cm er forskellige proportioner.

Under projektet arbejdede vi med Photoshop, illustrator og InDesign.

De endelige plakater i A3 (pdf – 23,7 MB)

Procesevaluering

Et ret kort men travlt projekt. Meget af udfordringen i dette projekt var at forstå opgaven og omsætte den til vores opfattelse af hvad “typografi i det offentlige rum” er og hvilket event der bedst kunne fejre typografien. Det var ret stressende sidst i forløbet og vi havde en del udfordringer mht printning pga skolens printsystem arbejdede lidt imod os. Men no sweat vi nåede at blive færdige. Processen var lidt hårdere end tidligere da vi nu var 5 som skulle være enige. Jeg er godt tilfreds med resultatet og glad for at flere af mine ideer kom med.